Derfor skiftede Aalborgs guldvinder tilbage til Metal Ligaen igen

Ian Edmondson er tilbage i Aalborg.

Han var dog ikke med i går mod Odense, men hans kvaliteter kender vi alt til - og der er ingen tvivl om, at den canadiske back bliver en forstærkning for nordjyderne, når han kommer på is.

Det var lidt overraskende, at han fandt tilbage til Aalborg fra Västervik i HockeyAllsvenskan. 

Men det havde sin årsag. 

- Jeg søgte en større sportslig udfordring i Sverige, og det fik jeg også. Især toppen af HockeyAllsvenskan er vanvittig stærk, og jeg fik en del ansvar på holdet, så alt det på isen var sådan set fint, fortæller Ian Edmondson til Nordjyske

- Derimod havde jeg sværere ved at falde til udenfor isen. Næsten hele holdet var nyt, så der var ikke det der familiemæssige sammenhold, som der bare er i Aalborg. Samtidig er byen Västervik relativt lille med blot 20.000 indbyggere, så også på det punkt manglede der bare et eller andet, lyder det fra Edmondson. 


Edgars Kulda stopper hos Esbjerg Energy HETAG HØJDEPUNKTER: SE MÅLENE fra Aalborg-Odense