Esbjerg-angriberens "charity-aktion" kører fremragende og der kan stadig støttes

Der har været og der er stadig gang i en lang række af velgørenheds-aktioner rundt omkring i de forskellige Metal Liga-klubber, der efterhånden samlet set har samlet flere hundrede tusinder kroner ind til gode formål. 

En af de indsamlinger, der stadig er i gang, er den, som Esbjerg-angriberen Brett Welychka for øjeblikket kører med. Hans charity-aktion er til fordel for børneafdelingen på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, og der er allerede røget over 25.000 kroner i kassen. Esbjerg-spillerne selv har bidraget med 9.000 kroner efter kampen mod Rødovre for nylig, skriver JydskeVestkysten og en af klubbens sponsorer, Bilka, smed 5.000 kroner i kassen. 

Så beløbet er efterhånden ganske anseligt, og det kan nå at vokse frem til 18.12, når Welychka drøner forbi sygehuset og agerer julemand. Det glæder han sig i den grad til, siger han til avisen. 

- Jeg har en platform som idrætsmand til at gøre denne slags, og den bruger jeg. Det her er en win-win, fordi børnene bliver glade, og jeg har det virkelig godt med at hjælpe dem. Jeg vil ikke gå så langt som til at sige, at jeg skal være en inspiration for nogen, og det er heller ikke for at samle personlig sympati, men jeg har på denne måde en mulighed for at gøre en forskel, og så skal jeg da gøre det, siger Welychka til JydskeVestkysten. 

 


Blue Fox-supporterne flytter: Vil have mere vokal og bedre stemning Nikolaj Zorko: Kommer hurtigt ind i rytmen med nye kædemakkere