To tryout-spillere sendes videre i karrieren

To af de spillere, som var på tryout i Odense Bulldogs for at spille sig i truppen til den kommende sæson, får ikke kontrakt. Dansk-nordamerikaneren Eric Vanderhoff, der var udset til en tredje- eller fjerdekæde og den unge back Benjamin Åkesson sendes begge videre i karrieren.

Åkesson kom til Danmark fra San Diego Sabers i WSHL, men kunne altså ikke slå sig igennem i Odense. Dansk-amerikaneren Vanderhoff spillede sidste sæson for et par klubber i Northern Ontario Hockey League med ganske fine tal, men de meritter var altså ikke nok til at komme i truppen i Odense. 

Det er Bulldogs.dk, der skriver nyheden, som ikke melder noget om den tredje tryout-mand Lucas Bjerre Rasmussen. Vi må næsten formode, at han fortsætter i det fynske, hvor han tidligere har været fast mand. 


2-0: Odense og Galansky holdt buret rent i Vojens Rungsted skal forsøge at få revanche mod Herlev