Esbjerg-træneren vil også have en plan B klar i den kommende sæson

Esbjerg Energy spillede kompromisløs ishockey i den forgangne sæson. Fremad og med tungt pres og en fysisk stil, som kostede godt med kræfter. Eventyret for Esbjerg stoppede i semifinalen, mens det blev til en finaleplads i Metal Final4. Sæsonen godkendt og stor succes for den nye træner Jason Jaspers.

Han er naturligvis allerede begyndt at tænke over den kommende sæson, og her vil han meget gerne tillægge vestjyderne endnu en taktisk facet i spillestilen. En plan B, der indeholder en omstilling til mere defensivt spil.

Overordnet set fortsætter Esbjerg sin offensivt-mindede spillestil. 

- Vi kommer til at spille på den samme måde. Vi sammensætter et hold, der passer til den spillestil. Og så kommer vi til at arbejde på en mere defensiv spillestil, hvor vi ikke spiller for fuld udblæsning, som vi kan bruge, hvis vi for eksempel har en stor føring. Det er måske lidt kedeligt, men over tid handler det om at vinde, siger Jason Jaspers i et interview med Ugeavisen Esbjerg

- Måske kunne jeg have introduceret en ny mere defensiv spillestil tidligere på sæsonen (2020/21), som vi kan bruge, når vi har føringen i kampen. Men vi havde så meget succes, at vi bare fortsatte. Nu endte vi med at forsøge at tilpasse os senere på sæsonen, og det ville have været rart, at stifte erfaring med det tidligere på sæsonen, tilføjer Esbjerg-træneren i interviewet. 


NIHLSTORP blev TISSOT månedens spiller i april AHL: Eks-Metal Liga-spillerne FOLKES og CRACKNELL på tavlen i samme kamp