Den amerikansk/canadiske back Jeff King fortsætter karrieren hos Esbjerg Energy og er hermed klar til sin tredje sæson i den danske Metal Liga:

Det skriver Esbjerg Energy i en pressemeddelelse, hvor King præsenteres således: 

- Der er masser af grunde til, at jeg besluttede at komme tilbage og spille for Esbjerg. Dels på grund af hvor godt organisationen fungerer, dels på grund Esbjerg som by. Men mest af alt på grund af fansene og den måde de har behandlet mig de seneste to år, fortæller den 27-årige nordamerikaner fra den lille by St. Clair i delstaten Michigan.

- Derfor føler jeg mig tryg, ved at vende tilbage. Samtidigt betyder følelsen af at tabe to år i træk, begge gange i semifinalens kamp 7, revanche. Det motiverer mig og giver mig lyst til at komme i Metal Ligaens finale og vinde guldhjelm og et mesterskab med Esbjerg.

Jeff King nåede at spille 180 kampe i ECHL. I de fire sæsoner scorede backen 17 gange og blev noteret for i alt 66 point. Nordamerikaneren har spillet 114 Metal Ligakampe, hvor han har scoret 14 mål og kan glæde sig over 70 point.

- Jeff er en back med gode offensive kvaliteter. Han flytter pucken godt rundt på isen, men også i sit defensive spil rummer han kvaliteter. Han blokerer ufatteligt mange skud og kommer i vejen for meget. Næste skridt for ham er at finde den optimale balance mellem det offensive og defensive spil på banen, fortæller assistenttræner Erik Petersen fra Esbjerg Energy:   

- Jeff tog nogle væsentlige skridt i sin udvikling som ishockeyspiller sidste sæson. Og han er allerede blevet dygtigere til at finde balancen mellem det offensive spil og det defensive. Han kan spille mange minutter, men det er vores mål, at han i den kommende sæson skal ned omkring de tyve minutter pr. kamp, hvor han periodisk spillede mere sidste sæson.

Jeff King spillede sin første sæson i Europa i Slovakiet i 2020/2021, hvor det blev til 23 kampe, men har sidenhen spillet for Esbjerg Energy.

- I denne sæson vil jeg forsøge at fokusere på den defensive del af mit spil. Jeg vil stole på, at vores angribere får den offensiv kvalitet, som vi har brug for, og hjælpe dem offensivt, når jeg kan det. Jeg har virkelig nydt at bo i Danmark de seneste to sæsoner. Den danske livsstil har været god for mig, og jeg er spændt på at fortsætte livet i Danmark i endnu en sæson, slutter Jeff King.

 


Canadisk forward til Odense Bulldogs CHL: DE FORSVARENDE MESTRE PÅ BESØG I AALBORG - se lodtrækningen her