Ny liga til den unge Esbjerg-back
Det bliver et Esbjerg-mandskab uden Jeppe Bertram, der kommer til at spille Metal Liga i den kommende sæson.
Den talentfulde back har fået et attraktivt tilbud, så formentlig kommer vi i den kommende tid til at høre, hvor han fortsætter karrieren.
Esbjerg Energy skriver følgende om skiftet:
- Jeppe har informeret os om at han har fået en spændende mulighed i en anden liga som han gerne vil prøve sig af i , det vil vi i Esbjerg Energy ikke stå i vejen for.
- Det er klart, at vi så et potentiale i Jeppe og hans udvikling hos os. Vi er ærgerlige over situationen, som efterlader os med en åben plads, som vi vil kigge ind i det næste stykke tid for at finde en erstatning.
- Vi ønsker Jeppe al held og lykke med næste kapitel i hans karriere og håber det er et på gensyn i fremtiden.