Det var 30. marts 2020, og det kogte i Frederikshavn. Jeg var der selv og husker tydeligt, hvordan Herning blev kørt fuldstændig ud af banen i kampens første minutter. Det var den femte og afgørende kamp i serien, der i de fire første opgør havde budt på fire sejre til hjemmeholdene.
Det stærkeste Frederikshavn-hold nogensinde havde det forfærdelige finaletraume fra året forinden mod Rødovre at viske bort, og inden der var gået tre minutter, førte nordjyderne 3-0. Hernings meget flagrende og temperamentsfulde amerikanske målmand Greg Taylor blev flået ud og skiftet med Peter Therkildsen.
Frederikshavnerne var allerede begyndt at fejre mesterskabet, men som min kollega dengang, Frits Nielsen, sagde til mig: "Herning overgiver sig aldrig" og sådan var det på daværende tidspunkt. Ikke før uret havde passeret 60:00 kunne du være sikker på, at du havde vundet over Blue Fox.
Halvvejs inde i første periode havde 4000 tilskuere tømt hallen for øl, og der måtte køres en ekstra Carlsberg-bil ind til Isstadion i Frederikshavn. Med 5-1 efter de første 20 minutter lignede det et sikkert Frederikshavn-guld, men så begyndte et episk Herning-comeback at tage form mod et stadig mere nervøst hjemmehold.
Tidligt i tredje periode scorede en dengang purung Christoffer Kjærgaard til 5-5, men Torben Benjaminsen gjorde det til 6-5 for hjemmeholdet, inden Todd Bjorkstrand udlignede til 6-6. Det var ganske enkelt en af de mest spændende kampe nogensinde i dansk slutspilshistorie, og stemningen var elektrisk i Frederikshavn inden de to hold skulle ud i blot fem minutters overtid - derefter skulle guldet afgøres på straffe, hvis ikke der var scoret.
Med et lille halvt minut luskede den store russiske bjørn Ilya Dubkov ned bag Hernings mål og fik lagt pucken op på blå linje. Karel Smid skød på mål og returen fik Dubkov fat i, drejede rundt og lagde pucken i nettet med kun 13 sekunder tilbage af sudden victory.
Det hele gik fuldstændig bananas den aften i Frederikshavn, hvor de mest inkarnerede fans ikke blev ædru den næste uges tid. Tænk engang, at det er 20 år siden i dag.
- Jeg har aldrig haft et større ønske end at vinde det danske mesterskab. At det blev mig, der scorede det afgørende mål, er ikke afgørende, men gør selvfølgelig kun oplevelsen endnu stærkere, sagde Ilya Dubkov dengang til BT.