Herlev sad på kampen, men Aalborg fik vendt og vundet kampen i Sparekassen Danmark Arena

Aalborg Pirates-Herlev Eagles 3-2 (0-1,1-1,1-0) 1-0 1764 tilskuere

Der skal åbenbart en føring på to mål til, før Aalborg Pirates kan komme i gang i Sparekassen Danmark Arena.

Senest mod Odense var Aalborg bagud med 1-3 og vendte til en sejr på 4-3 i overtid.

Tirsdag aften gentog Daniel Johanssons mandskab kunststykket og gik fra 0-2 til en 3-2-sejr over Herlev Eagles.

Ørnene var ellers stærkt kørende og var det "førende hold" i et par tætte første periode. Det skøjtestærke Herlev-hold fik forstyrret hjemmeholdet godt og derfor var det heller ikke helt ufortjent, at gæsterne var foran 2-0, da anden periode var ved at løbe ud.

Charlie Curti - en af isens bedste - havde gjort det til 1-0 i første periode, mens unge Oskar Just satte 2-0'eren et godt stykke inde i anden periode. På det tidspunkt virkede Herlev til at have tjek over kampen, men en kraftanstrengelse af hjemmeholdet i slutningen af anden periode gav pote.

Jonas Brøndberg sendte en puck mod mål, Erik Engstrand styrede ind til 1-2. Samme Engstrand udgik i tredje periode efter en grim knætackling af Noah Samsøe, der måtte tidligt i bad. Forinden havde Andreas Grundtvig fået udlignet for hjemmeholdet, der spillede klart bedre i tredje periode. 

De fem minutters overtal fik Aalborg dog ikke noget ud af, men i stedet kunne svenske Oskar Kvist afgøre sagerne for Pirates i overtiden. Dermed er nordjyderne stadig ubesejret efter tre kampe, mens Herlev endnu ikke har vundet på udebane i to forsøg.


OPTAKT: Aalborg Pirates-Herlev Eagles