Kabanov præsenteres som følger:
- Kirill er en af ligaens bedste spillere til at holde på pucken og vinde de dueller, som han kommer i. Han er meget stærk på pucken, og han har en teknik, der også var afgørende for, at han blev draftet tilbage i 2010 af New York Islanders, siger sportschef Ronny Larsen.
Kirill tørner ud i sin tredje sæson for Aalborg Pirates, hvor han er blevet en stor publikumsfavorit – både på baggrund af hans spil, men også i høj grad for sin tid fansene efter kampen.
Kirill har spillet både SHL i Sverige og KHL i Rusland, inden han første gang kom til i Aalborg. Der var han med til at vinde The Double i 2017/18.
Efter et kort visit i tyske Krefeld vendte han tilbage til Aalborg i forrige sæson, hvor han også var en af bagmændene bag det utroligt stærke grundspil, hvor det blev til 34 point i 47 kampe.
- Vi havde flere gode samtaler med Kirill om at blive i Aalborg, og vi har begge spillet med åbne kort overfor hinanden. Kirill elsker at være i Aalborg, mens vi elsker at have Kirill i Aalborg, så det blev hurtigt et godt match. Ligesom Pierre-Olivier Morin så ville Kirill også gerne tilbage for at afslutte, hvad vi fik startet sidste sæson, slutter Ronny Larsen.