Den tidligere Esbjerg-back har købt sig fri fra KHL-kontrakt

Nu skulle det ifølge den svenske avis Expressen være sikkert og vist. Kodie Curran skriver under på en kontrakt med Anaheim Ducks i NHL for de kommende to sæsoner. Curran skulle ellers have spillet for KHL-klubben Avangard Omsk, men naturligvis fristede det, da NHL kaldte. Og dermed er Kodie Curran et "prime example" på, at det kan betale sig at blive ved og ved - og at late bloomers også kan ende i NHL.

Spændende at se, hvordan Kodie Curran klarer sig i verdens bedste liga, hvis han spiller ind på Ducks-holdet. Det skulle angiveligt have kostet ham noget, der ligner 2,2 millioner danske kroner for at have købt sig fri fra kontrakten med Omsk. 

Den offensivt mindede canadiske back eksploderede i slutspillet 2016/17 for Esbjerg, hvor han lavede et point i snit og for alvor viste sine styrker frem. Esbjerg vandt DM-guld. 

Derefter blev han hentet til norske Storhamar, hvor Curran nærmest gik pointamok og ene mand dominerede den norske liga. Han blev mester med Storhamar Dragons og lavede vanvittige 29 point i 14 kampe i slutspillet. Det havde for længst fået større klubber til at interessere sig for ham, og han skiftede til svenske Rögle i SHL. 

Her fik han kritik i begyndelsen i de svenske ishockeymedier, men den forstummede, som sæsonen 2018/19 skred frem. I den netop afsluttede sæson fortsatte Curran med at levere varen. For nylig fik han guldhjelmen i Sverige - kåret af spillerkollegerne i SHL - og i blev kåret til både årets spiller og årets back ved SHL Awards. Han nåede vilde 49 point i 48 kampe for Rögle i grundspillet, men fik desværre ikke lejlighed til at afprøve sig i slutspillet i SHL.


RETRO: Tipoldefar er en god historie WILLIAM BOYSEN skifter til SønderjyskE fra Rungsted