Sagen sendes i dag til retten i Hjørring, skriver politiet

Episoden fra 23. september, hvor Kristian Jensen fra Frederikshavn White Hawks tildelte Odenses Lucas Bjerre Rasmussen knytnæveslag - uden at Odense-backen havde hjelm på - kan nu få civilretslige konsekvenser for Jensen. Det skriver Nordjylland Politi, der meddeler følgende i dag.

Anklagemyndigheden hos Nordjyllands Politi rejser nu tiltale for vold mod den 23-årige ishockeyspiller fra Frederikshavn, der i september væltede en spiller fra Odense omkuld på isen under en kamp og tildelte vedkommende et slag mod hovedet.

Nordjyllands Politi traf den 24. september 2019 beslutning om at rejse sigtelse for vold mod den 23-årige ishockeyspiller efter at have undersøgt de nærmere omstændigheder omkring voldsepisoden på isen. Efter endt efterforskning blev sagen overdraget til anklagemyndigheden, der så altså nu har fundet grundlag for at rejse tiltale i sagen.

Sagen bliver nu sendt til retten i Hjørring, hvor den altså skal køres i den kommende tid.

Det er anklagemyndigheden, der har vurderet, at sagen skal i retten efter at flere borgere anmeldte episoden efter at have set den i hallen eller på de efterfølgende videoklip. 


Metal Ligaen: 9 NYE imports, der er kommet stærkt fra start VIDEO: Superliga-spillere på glatis i Frøs Arena