Ladehoff og storebror Brinkman giver Aalborg ny chance

Unge aalborgensere forlænger med Pirates

Tobias Ladehoff og Sebastian Brinkman Andersen har forlænget deres kontrakter, så de også gælder i den kommende sæson, skriver Pirates

 - Hos Tobias Ladehoff kan man altid regne med en helhjertet indsats. Han kæmper hele kampen og stepper altid op for holdet, uanset opgaven – på og uden for banen, udtaler cheftræner Garth Murray.

Tobias er kun 21 år, men har lige som flere af vores egne drenge spillet over 200 kampe for Aalborg. Han var en del af den flok unge drenge, som steppede op for tre sæsoner siden, da Aalborg sadlede om og satsede meget mere på de unge.

Den chance har Tobias Ladehoff taget til sig og giver sig altid hundrede procent i kampene. I den forgangne sæson blev det til 11 point i 38 kampe, og han har tidligere repræsenteret Danmark ved både U18 og U20 VM.

Ligeledes forlænger Sebastian Brinkman Andersen. Han er også en del af den røde tråd, der går fra Metal Ligaen og ned gennem vores ungdomshold.

- Sebastian er lynende hurtig på skøjterne og han har arbejdet godt med den speed, så han kan overløbe sin modstandere og skabe chancer. I sidste sæson var Sebastian et af de store lyspunkter med en ganske solid sæson på isen, slutter cheftræner Garth Murray.

Sebastian Brinkmann blev rykket en del rundt i kæderne på forskellige pladser i sidste sæson, men alligevel blev det til 16 point (9 mål og 7 assists) i 34 grundspilskampe.


Cameron Brace forstærker Herning Cool East fortsætter som Aalborg-støtter