Lasse Lassen er i opadgående formkurve og fornuftigt kørende for øjeblikket. I går var han i den grad matchafgørende med sit mål på straffeslag, men han havde faktisk muligheden for at afgøre kampen i den forlængede spilletid. Her brændte han en friløber på Thomas Lillie.
- Jeg skulle have afgjort kampen allerede på min friløber i overtiden, men når det nu ikke lykkedes der, kan jeg godt leve med at gøre det på straffeslag i stedet for, sagde Lassen til Herning Folkeblad efter kampen.
Netop i straffeslagene var Lassen uhyre stærk.
Som den eneste mand, scorede han i straffeslagene. Og det var resultatet af en ny taktik, sagde Lassen derefter.
- Jeg følte, at målmændene måske var ved at have kigget mig ud, så jeg valgte at ændre min rutine og lige vente lidt med afslutningen. Heldigvis virkede det denne gang, konstaterede Lasse Lassen overfor Herning Folkeblad.