Odense-backen udtaler sig i et større interview med Fyens Stiftstidende og glæder sig i første omgang bare på at kunne genoptage en normal tilværelse efter episoden i Frederikshavn

Odense-spilleren Lucas Bjerre Rasmussen var for snart et par uger siden offeret i den mest omtalte episode i dansk ishockey i mange, mange år. Desværre af negativ karakter, da Lucas Bjerre Rasmussen blev udsat for et halsgreb og et knytnæveslag af Frederikshavns Kristian Jensen, der siden fik 17 spilledages karantæne.

Lucas Bjerre Rasmussen var kommet godt fra start i sæsonen, men lige nu døjer han med efterveerne fra den hjernerystelse, der satte ham ud af spillet - og en almindelig tilværelse - og ønsker nu blot ro til at regenerere. 

Det siger han i interviewet med Fyens Stiftstidende, som er det eneste medie, Lucas Bjerre Rasmussen ønsker at udtale sig til.

- Jeg laver ikke noget, de sidste par uger har faktisk været ret kedelige. Man må ikke se tv, man må ikke kigge på sin computer og man må ikke kigge så meget på sin telefon. Selvfølgelig skriver jeg lige hurtigt, hvis nogle af mine venner skriver. Ellers går jeg nogle lange ture og snakker med min far, siger Lucas Bjerre Rasmussen.

 


Kampnoter: Rundt om Rødovre Mighty Bulls-Herlev Eagles Pistilli skal give Esbjerg yderligere lederskab