Angriberen søger nye udfordringer i karrieren

Herning Blue Fox siger farvel til Magnus Carlsen, der har fundet et nyt sted i karrieren at fortsætte med at spille ishockey.

Carlsen, der brækkede benet i slutspillet, og måtte holde guldfest på krykker og i rullestol, har selv valgt at forlade klubben - og det er til ærgrelse for sportsdirektør Peter Regin, skriver Blue Fox i et Facebook-opslag.

- Magnus har gennem sine år i Herning gennemgået en stærk udvikling, og det er ingen hemmelighed, at vi gerne havde set ham fortsætte i klubben. Vi ønsker ham alt det bedste i sin nye klub, siger Peter Regin i opslaget.
Stærke rygter sender Magnus Carlsen til Sønderjyske, men det er endnu ikke bekræftet, hvor angriberen lander.
Carlsen, der oprindeligt er fra Rødovre, har trods en alder af blot 25 år lige rundet 400 Metal Liga-kampe, og har rundet både Rødovre, Herlev, Rungsted og Herning i sin karriere. 

PHILLIP SCHULTZ forlader Esbjerg efter fem sæsoner PETTER HANSSON forlader Herning Blue Fox