Publikumsyndlingen siger farvel til midtjyderne

En af de mest populære spillere hos mestrene fra Herning, svenske Petter Hansson, får ikke sin kontrakt forlænget med klubben.

Han har været seks sæsoner i Herning, og har aldrig lagt skjul på sin kærlighed til klubben - og den har været gensidig.

Petter Hansson har i sine skadesperioder indimellem befundet sig midt i fangrupperingen Sektion 18, når Herning har spillet Metal Liga-kampe, og det har gjort ham meget populær blandt Blue Fox-supporterne.

Til sidst fik han det mesterskab, han havde længtes efter, og nu er det altså slut i den midtjyske klub.

- Petter har været en del af klubben i seks sæsoner og har spillet en vigtig rolle i at opbygge den kultur, vi står på i dag. Han har taget hele klubben til sig og har været utroligt vellidt af alle omkring holdet. Vi er glade for, at han fik lov til at afslutte sin tid i Herning med en guldhjelm – det er fuldt fortjent, siger sportsdirektør for Blue Fox, Peter Regin, i et opslag på Facebook. 
Petter Hansson blev faktisk draftet af New York Islanders tilbage i 2015, og kom til Herning i oktober 2020 på en kontrakt, der i første omgang var på en måned.
Det endte altså med seks år for Petter Hansson. Hvor han lander i karrieren, vides ikke. 

MAGNUS CARLSEN SKIFTER: Herning havde Herning gerne beholdt ham STÆRK TV-REPORTAGE: SE MED OG KOM HELT TÆT PÅ Hernings direktør og Capo