To unge forwards forlænger på Vestegnen

Rødovre Mighty Bulls fortsætter i den kommende sæson med Magnus Carlsen og Maksim Popovic på holdet. Det skriver klubben i en pressemeddelelse, hvor en etårig forlængelse med de to talenter

Mighty Bulls præsenterer de to unge forwards som følger: 

Begge spillere kom ind i truppen med masser af fart og energi, og er nu klar til at kæmpe videre på den positive udviklingskurve i den kommende sæson. Carlsen på 19 år og Popovic på 18 år er to spillere med masser af fremtid og potentiale samt en god indstilling til at arbejde hårdt.

Magnus Carlsen, som i øvrigt er lillebror til Nicklas Carlsen, er Rødovre-dreng og kom i sidste sæson ind i Mighty Bulls-truppen efter en kort sviptur til Herlev Eagles sæsonen forinden. Han leverede 11 point (6 mål og 5 assists) i 43 kampe og var derudover udtaget til U20-VM i Minsk i december.

Maksim Popovic har haft sin ishockeyopvækst i Herlev, men skiftede til RSIK i midten af sidste sæson. Det nåede dog ikke at blive til særlig meget ishockey i RSIK, da han i december blev kaldt op til Mighty Bulls som ”vikar” under U20-VM. Her bed han sig fast og spillede sæsonen færdig. 24 kampe med to scoringer og en assist blev det for Popovic.


CHRISTOFFER GATH fortsætter endnu en sæson i Herlev Salget af støttetrøjer i Frederikshavn går strygende