Flot hæder til SønderjyskE-forwarden i aftes

Mathias Borring Hansen blev i går kåret til årets unge spiller i Metal Ligaen for sæsonen 2019/20. SønderjyskE-forwarden fik blomster og diplom af DIU's talentchef Olaf Eller, der var formand for juryen, og begrundelsen for Borrings fine pris lød således i højtaleren.

- Kriteriet er, at man skal være U20-spiller og altså spille i Metal Ligaen. U20-landstræner og talentchef hos Danmarks Ishockey Union, Olaf Eller, har stået i spidsen for juryen, der har valgt en spiller fra SønderjyskE til at vinde prisen for sæsonen 2019/20.

- Prisen går til en spiller som har en stærk og meget dedikeret indstilling til træningen - både på og udenfor isen. Han er tålmodig, ofrer sig og arbejder stenhårdt for sit hold uanset, om han spiller en stor eller lille rolle i kampene. Og sidste sæson spillede han faktisk en større rolle hos SønderjyskE. Desuden spillede han bundsolidt på U20-landsholdet, lød det i Esbjerg i går.

Mathias Borring Hansen spillede 44 kampe for SønderjyskE i sæsonen i 2019/20 med fire point til følge. 


METAL LIGAEN TV: Topholt på toppen efter 3-2-sejr over Herlev Galansky undskylder til Odense-fansene: Ikke godt nok