En af Metal Ligaens bedste backs er tabt for sønderjyderne

Det er efterhånden slået fast med syvtommersøm: Den østrigsk-baserede IceHL tilbyder et økonomisk niveau, der er lige over Metal Ligaen, og rent sportsligt er den centraleuropæiske liga med klubber fra flere lande derfor også en tand bedre end Metal Ligaen rent sportsligt. 

Derfor har der ofte været tung trafik fra Metal Ligaen til IceHL (tidligere EBEL), og den fortsætter. 

Nu har Vienna Capitals haft snøren ude efter Matt Prapavessis, der i sidste sæson figurerede som en af de bedste backer i den danske Metal Liga. I SønderjyskE var man lykkelig over endnu en sæson med Prapavessis, men nok også klar over, at han skulle videre i 2021/22, hvis verden blev normal igen. Og sådan ser det vel ud lige nu.

- Matt er en robust og dynamisk forsvarer, der har et dygtigt skøjteløb og har store tekniske kvaliteter. Samtidig har han et præcist skud. Han er ikke blot en vigtig byggesten i vores defensiv, men takket være sine fine offensive kvaliteter er han også værdifuld i opspillet og i powerplay. Med sine 30 år har han også stor erfaring, som mange af vores unge spillere kan profitere af, siger Dave Cameron, der er træner for Vienna Capitals.

Hovedstadsklubben tabte i sidste sæson semifinaleserien i IceHL mod italienske Bolzano. 


DANIEL MADSEN skifter fra Aalborg til Rungsted Joachim Linnet: Herlev var sidste chance for at spille med min bror