En af Metal Ligaens store angrebsprofiler forlænger med sin moderklub

Matthias Asperup bliver Rødovre i endnu en sæson, og den teknisk stærke angriber bliver dermed også sin moderklub tro under den nye coach Thor Dresler. Det skriver Mighty Bulls på sin hjemmeside, hvor pressemeddelelsen lyder som følger: 

Rødovre Mighty Bulls og Matthias Asperup har forlænget kontrakten, så den også løber i den kommende sæson.

Asperup gennemgik i november en knæoperation efter længere tids småproblemer og sad derefter ude indtil februar. Operationen skulle hjælpe til at bringe ham tilbage på 100%, og han vendte stærkt tilbage i midten fra februar og lavede 10 point i de 7 sidste kampe af sæsonen. Over hele sæsonen blev det til 22 point i 26 kampe for den 25-årige forward.

Knap 270 Metal Liga-kampe og 191 point er det blevet til for Asperup, der i januar 2015 vendte hjem til barndomsklubben Rødovre efter tre år i Sverige og en enkelt sæson i Hvidovre.

Det bliver Matthias Asperups syvende sæson i Rødovre Mighty Bulls.


RETRO: Drengen, der startede lavinen JEPPE JUL KORSGAARD forlænger med Aalborg Pirates