3515 tilskuere i gennemsnit er aldrig nået tidligere i dansk ishockey

Der har gennemgående været rigtig fin tilskuerfremgang i dansk ishockey og Metal Ligaen i denne sæson. 

I alt har 391.394 tilskuere været igennem "tælleapparaterne" i Metal Ligaens grundspil, og det betyder et fremragende gennemsnit på 1812 tilskuere pr. kamp. Til sammenligning var der i fjor 1630 tilskuere pr. kamp. 

De 1812 tilskuere i gennemsnit er ny rekord for dansk ishockey, har undertegnede slået fast sammen med Skudzonens Jesper Schultz. I et godt "nørderi" har vi kigget på tilskuertallene helt tilbage fra dengang den danske liga startede tilbage i 60'erne.  

Helt i front var Aalborg Pirates, der samtidig slog sin egen danske tilskuerrekord. I 2012/13-sæsonen var Aalborg på 3209 tilskuere i gennemsnit og overhalede dermed også Hernings vilde snit fra sæsonen 1972/73, der lød på 3200 pr. kamp, hvilket er det tredjehøjeste nogensinde. 

En flot præstation af Aalborg organisation, der i den grad har trukket tilskuere i Sparekassen Danmark Isarena i denne sæson. 

Men det er ikke blot Aalborg, der har leveret superfine tilskuertal. Det gælder for syv ud af ni klubber, at der har været fremgang på lægterne i grundspillet. 

Her er tallene for hver enkelt klub med sidste sæson i parentes:

Aalborg Pirates 3515 (3185)
SønderjyskE 2554 (2277)
Esbjerg 2292 (1860)
Herning 2150 (1926)
Odense 1716 (1632)
Frederikshavn 1303 (1183)
Rødovre 1259 (1017)
Rungsted 807 (860)
Herlev 712 (734)



 

 


OPTAKT: Odense Bulldogs-Esbjerg Energy OPTAKT: Herning Blue Fox-Herlev Eagles