Kvindesatsning klar i Rødovre-hockeyen

Rødovre Mighty Bulls er ikke blot herreishockey i den kommende sæson. 

I Kvindeligaen stiller Rødovre Mighty Bulls Q nemlig også op som nyt hold efter sommerferien i forbindelse med en ny kvindesatsning under Rødovres vinger. 

Holdet er sat op i et samarbejde mellem Rødovre Mighty Bulls og RSIK, dog spiller RMB Q hundrede procent under RSIK, lyder det i en meddelelse fra netop Rødovre Skøjte- og Ishockeyklub. 

En spændende konstellation og et godt pift til kvindehockeyen, hvor giganterne fra Herlev og Hvidovre - og fremstormende Odense - nok får en alvorlig konkurrent i næste sæson.

Rødovre har nemlig sikret sig flere profiler med ligatopscoreren Silke Lave Glud i spidsen og træner for det nye hold bliver den mangeårige Herlev-træner Hasse Hintze Christiansen, der har taget flere spillere med over til den nye satsning.

Forhåbentlig betyder Rødovre Mighty Bulls Q ekstra bredde i Kvindeligaen. 


OPTAKT: Aalborg Pirates-Rungsted Seier Capital MAGNUS LYKKE forlænger en sæson med Herlev