Stor søndag eftermiddag for Herning-kaptajnen, der også skrev under på en ny kontrakt

Herning-kaptajn Morten Poulsen var i den grad i centrum søndag eftermiddag på Kvik Hockey Arena.

Poulsen var centrum for en længere ceremoni inden kampen, hvor han ikke blot blev hyldet for at blive månedens spiller i Herning, han blev ligeledes hyldet som den bedste spiller i hele Metal Ligaen i februar måned.

Her gik Morten Poulsen i spidsen for sit Blue Fox-mandskab på alle parametre. Ikke blot som leder og indpisker, men rent statistisk var han også på toppen over hele februar måned.

Poulsen lavede ni point i syv kampe og med +9 lå han også som etter på plus/minus-statistikken. 

Strålende februar for Poulsen, der såmænd også førte sit hold til Metal Cup-titlen i Aalborg, hvor Herning vandt Metal Final4.

Derfor var det naturligt, at han blev kåret til TISSOT MÅNEDENS SPILLER. Derefter forlængede han sin kontrakt for yderligere to sæsoner. 

Dertil sagde Poulsen følgende. 

- Underskriften på kontrakten for de næste to sæsoner var helt naturlig for mig. Jeg har stadig masser af sult og ambitioner på mere, og håber at jeg kommer til at spille ishockey i mange år endnu. Jeg føler mig frisk og ung, og så længe krop og hoved følger med, så er jeg glad for at kunne gøre en forskel, og at jeg kan spille med om titler i min egen barndomsklub”, fortæller klubmanden Morten Poulsen.

- Der har været en fantastisk udvikling i klubben hen over de sidste 3-4 år, som har gjort hele setuppet både i og udenfor omklædningsrummet endnu mere professionelt. Det har selvsagt også gjort det endnu mere attraktivt og dermed nemmere at tiltrække rigtigt dygtige spillere. Jeg ser virkelig meget frem til også at gøre min del til at præge det i en positiv retning fremover, lyder det. 

 


Odense i backproblemer før slutspillet - Salija ikke klar før eventuel semi HETAG HØJDEPUNKTER: MÅL OG REAKTIONER fra Rungsted-Esbjerg