Interview via Eagles-Facebook med Herlevs nye assisterende træner, der har et fint resume med til Danmark

Herlev Eagles kunne for nylig præsentere en ny assistenttræner, og ligeledes en ganske spændende af slagsen i form af 50-årige Mark LeRose, der tidligere – for godt et årti siden – har arbejdet sammen den nuværende Herlev-træner Patric Wener både i Salzburg og i Mora. Det var den kontakt og det samarbejde, der førte til en ansættelse af LeRose i Herlev, fortæller amerikaneren i et interview med Eagles’ Facebook-side.

- Vi har holdt kontakten siden dengang, og da Patric præsenterede mig for Herlev-muligheden, vakte det straks min interesse. Jeg har trænet på stort set alle niveauer i de seneste 27 sæsoner, og jeg glæder mig meget til at komme til Herlev, siger LeRose.

Han fremhæver den tidligere NHL-træner Kevin Constantine, der tidligere har stået i spidsen for blandt andre San Jose og Pittsburgh og den amerikanske powerskate-dronning Laura Stamm som to af sine forbilleder og mentorer i trænerkarrieren.

- De to har hjulpet mig frem til at være den trænertype, jeg er endt med at være i dag. Jeg arbejder meget med spillernes individuelle færdigheder og har lagt taktiske færdigheder på lag for lag, siger Mark LeRose, der i sin trænerkarriere – stort set på alle niveauer er rendt ind i spiller som for eksempel Anze Kopitar (LA Kings), Bobby Ryan (Detroit Red Wings), Ryan Suter (Minnesota Wild), Eeli Tolvanen (Nashville Predators), Carter Hart (Philadelphia Flyers), Linus Ullmark (Buffalo Sabres)

Så det er en ganske erfaren coach, der skal assistere Patric Wener. Men hvilken rolle får LeRose under den svenske chef.

- Patric og jeg har endnu ikke talt om min nøjagtige rolle på bænken, men tidligere i vores samarbejde har jeg været ansvarlig for backerne. Jeg er komfortabel, uanset hvilken rolle, jeg har på en bænk. Jeg er sikker på, at jeg kan hjælpe spillerne med at blive bedre og stærkere skøjteløbere og glæder mig til at arbejde individuelt med Herlev-spillerne.

Marc LeRose ankommer omkring 1. august til Danmark og glæder sig til at tage cyklen rundt i området.

- Jeg fornemmer, at Danmark er smukt land, men det tætteste, jeg har været på Danmark var, da jeg coachede for Mora mod Malmö. Så jeg har set Danmark, men har aldrig været, siger LeRose i interviewet med Herlev Eagles-siden.

Hans seneste job har været general manager i USHL, hvor han i en håndfuld sæsonen har stået i spidsen for Sioux City Musketeers. 


VIDEO: Højdepunkter fra Esbjerg-Aalborg MIKKEL BERTELSEN tager yderligere to sæsoner i Frederikshavn