Fynboerne varmer sønderjyderne op frem mod CHL
Odense Bulldogs havde fem træningskampe på programmet frem mod den kommende sæson, men nu har fynboerne lempet en ekstra match ind i programmet for preseason.
Bulldogs tager nemlig en ekstra kamp mod SønderjyskE, og det betyder, at der allerede 10. august er lokalderby i VinMedKant Arena i Odense. Der vil formentlig - om Coronaen vil det - være mange interesserede og sultne fans til stede den dag i Odense, hvor fynboerne altså varmer SønderjyskE op før Champions Hockey League.
Allerede 13. august møder Odense Herning Blue Fox - også på hjemmebane, mens to udekampe i Esbjerg og Vojens venter 17. og 20. august.
Endelig møder Bulldogs Esbjerg hjemme 24. august, mens det en uge senere gælder Rødovre (31. august) i Rødovre Centrum Arena.