Odense Bulldogs forlænger ikke korttidsaftalen med den finske forward

Karri Forsblom kom til Odense Bulldogs i midten af september på en måneds-kontrakt, hvor han skulle bidrage til holdet i en periode med skader i truppen.

Efter en samlet sportslig vurdering har Odense Bulldogs besluttet ikke at forlænge korttidskontrakten. Samarbejdet ophører derfor ved kontraktens udløb.

Odense Bulldogs takker Karri Forsblom for hans indsats i klubben og for hans professionelle tilgang til både træning og kampe gennem hele forløbet.

Karri Forsblom nåede syv kampe i Bulldogs-trøjen, hvor han bidrog med to scoringer og én assist. I de syv kampe blev det til tre sejre og fire nederlag.


SKARPE SKUD: Her er billederne fra Odense-Rødovre UGENS HOLD: De her seks spillere er med i ugens A-kæde