Frederikshavn Kommune giver gerne tilskud til sine sports- og idrætsklubber, og det har resulteret i, at Frederikshavn White Hawks i den kommende sæson bliver begunstiget med et større beløb end i fjor.
Det skriver Kanal Frederikshavn, der citerer Frederikshavns borgmester Birgit S. Hansen for følgende:
- Vi er glade for den markedføring, vi får. Her tænker jeg på omtale i tv og andre medier samt tilskuerinteressen. Det er vigtigt, at vi kan blive ved med at gøre os gældende i blandt andet ishockey, badminton, håndbold og floorball, og derfor har vi fundet lidt flere penge til nogle af klubberne, siger hun.
Et enigt Økonomiudvalg vedtog onsdag at støtte følgende klubber:
Frederikshavn White Hawks: 270.000 (200.000 i 2019)
Vendsyssel Håndbold: 222.500 (75.000)
Vendsyssel Elite Badminton: 222.500 (175.000)
ESV Vendsyssel (tidl. FfI Håndbold): 75.000 (0)
Frederikshavn Blackhawks, floorball: 75.000 (75.000)
SEIF Tornados, floorball: 40.000 (40.000)
Frederikshavn Golfklub: 15.000 (15.000)
Frederikshavn Skøjteforening: 15.000 (15.000)
Frederikshavn Ishockey Klub: 15.000 (15.000)
Springteam Sæby: 15.000 (15.000)
SEIF Håndbold: 15.000 (0)
I alt: 980.000 (625.000)