De to unge spillere får fornyet kontrakterne

Der er kamp om pladserne hos Odense Bulldogs i den kommende sæson. I hvert fald må man forvente, at der skæres et stykke af den nuværende trup for at finde plads til lidt stærkere erstatninger efter sommerferien, når Bulldogs går på jagt efter en plads i slutspillet - sådan for alvor.

Bulldogs har nu skrevet kontrakt med to af spillerne fra den unge garde til den kommende sæson, meddeler klubben.

Det er Rasmus Simonsen og Oliver True, der begge spiller i Odense i sæsonen 2020/21.

Rasmus Simonsen blev hentet ind fra Hvidovre i slutningen af sidste sæson - han er oprindelig fra Vojens IK - og har efterhånden en vis rutine på bagen trods sine kun 19 år. Han har ligeledes spillet for Rødovre og den fysisk stærke mand er tæt på at runde 100 Metal Liga-kampe.

Oliver True blev dansk mester med Rungsted i sidste sæson og har med Marc Lefebvres ankomst til Odense fået en større og stærkere rolle på Bulldogs-mandskabet. Han har været fast mand på U20-landsholdet og spillet på højeste niveau i de canadiske juniorligaer. 

Mon ikke han er tiltænkt en endnu større rolle på Bulldogs-holdet i den kommende sæson?

- Jeg er glad for at have både Oliver og Rasmus i Bulldogs-trøjen i næste sæson. De har udviklet sig flot over de seneste måneder og jeg ser frem til at hjælpe dem fremad. Det er vigtigt, at vi som klub udvikler danske spillere som Rasmus og Oliver, eftersom de er vigtige for klubbens fremtid og succes, siger træner Marc Lefebvre om de to kontrakter. 


Vinterferie: Esbjerg Energy-spillere brillerede på Torvet DEADLINE DAY: Nu skal trupperne sættes, ikke udsigt til mange nye