Kampstart 19:30 i Bentax Isarena

Aalborg Pirates giver odds 1,11 på Oddset, og det er næppe helt, for selv om Odense kommer med et nyt hold og ny optimisme, så er tabet af en hel kæde til skader og karantæner næppe til at bære.

Pirates skal og vil forsøge at ride videre på bølgen fra sidste sæson, hvor Bentax Isarena i starten af sæsonen var en uindtagelig fæstning. Aalborg-mandskabet sluttede også som suverænt bedste hjemmehold i grundspillet og tabte kun en eneste kamp i Bentax Isarena i regulær tid. 19 ud af 24 kampe blev vundet rent. Stærk statistik.

Odense kommer til Nordjylland med et hold, der ikke er spillet helt ind endnu, for der har været skader og manglende arbejdstilladelser, der har gjort Mark Lefebvres opladning vanskelig. 

Om ikke andet, så kan fynboerne se tilbage på et glimrende forår og en god sæsonafslutning. Det kan tages med ind i turneringen i aften og så tjener matchen i Aalborg i den grad også som forberedelse til en ultravigtig kamp mod Herlev på onsdag hjemme i Odense. 

Skader/karantæner: Odense mangler mindst et helt femkløver i form af de karantæneramte McNally, Larsen og Max Rasmussen. Desuden er Dale Mitchell skadet og Oliver True har vi heller ikke set i forsæsonen. Thomas Spelling sidder formentlig ude for Aalborg. 

Det forventer vi: Alt andet end en relativ klar sejr til Aalborg vil være en kæmpe overraskelse. Odense har en hel kæde ude, og det kan fynboerne vel knapt bære. 

Hold øje med: Tadeas Galansky får en travl aften i Bentax Isarena, mens Aalborgs publikum smider et ekstra øje på den nye angriber med fortid i SønderjyskE, Josh MacDonald.

Statistikken: To gange spillede de to hold testkampe mod hinanden, to gange vandt Aalborg klart og med klar dominans, senest 3-1 i sidste fredag i en kamp, hvor sejren kunne være blevet større. 

Historikken: Aalborg tog 16 af point mod Odense i sidste sæsons grundspil, hvor de to hold også mødtes i premieren. Her vandt Aalborg 3-2 i Bentax Isarena. 


OPTAKT: Frederikshavn White Hawks-Rødovre Mighty Bulls OPTAKT: Herning Blue Fox-SønderjyskE