Kampstart 15:00 i Sparekassen Danmark Arena

Det er et revitaliseret Aalborg-hold, der kommer til hjemmekamp mod Rungsted i dag.

I hvert fald, når det gælder målscoring. Nordjyderne fik i den grad hul på bylden fredag aften mod netop Rungsted, hvor enhver kritisk fejl i Seier Capital-defensiven blev straffet ubarmhjertigt - også selv om Aalborg manglede en god del angrebsprofiler.

I de tre seneste hjemmekampe har Aalborg blot scoret tre gange, så mon ikke der er publikum, der gerne vil have lidt tilbagebetaling i dag?

Det vil Rungsted-mandskabet naturligvis forhindre, og det begynder nede i defensiven i eftermiddag. 

Den var nemlig tenderende til "katastrofal" i fredags, og der skal i den grad lukkes af foran Grubak, som formentlig får starteren i eftermiddag. 

Det er i hvert buddet herfra. 

Samtidig skal der mere riv i topkæderne hos dagens gæster, for det er importspillerne i de to første kæder, der skal score målene for Rungsted.

Hold øje med: Rungsteds backpar med Welin og Fröland havde ikke nogen god aften fredag. De skal have strammet op. Hos Aalborg fik Tyler Welsh scoret sit første mål. Følger flere i dag.

Det forventer vi: At Rungsted spiller stramt og koncentreret i forhold til i fredags og overlader initiativet til Aalborg. Og lige nu er Aalborg i Aalborg - det siger statistikkerne i hvert fald - jo til at arbejde med.

Skader/karantæner: Aalborg manglede Thomas Spelling, Eric Engstrand, Darien Craighead, Lasse Bo Knudsen og Andreas Grundtvig Nikolaj Carstensen udgik. Rungsted var uden Anton Als i backlinjen. 

Se kampen fra kl. 14.55 på DirekteSport
Kommentator: Claus Jensen

 


KAMPEN KORT: Aalborg vandt målfest i Rungsted