Kampstart 19:00 i Martinsen Arena

Herlev er stærkt kørende for øjeblikket og i aften dyster ørnene mod Frederikshavn i en kamp, hvor Eagles kan rykke endnu tættere en Metal Final4-plads og måske give Frederikshavn nerver i kampen om den attraktive plads. 

Hjemmeholdet kommer med tre sejre på stribe og maksimumpoint fra weekendens kampe mod Rungsted og Aalborg. Senest blev Pirates besejret 3-1, hvor Victor Cubars scorede to gange, mens Matthias Asperup leverede tre point.

Samtidig er Alexander Hellnemo kommet på Metal Ligaens Ugens Hold efter en stærk uge, der blandt andet bød på et shutout mod Rungsted.

Herlev kommer med to meget stærke offensive kæder, der skal score målene. I sejren over Aalborg var det altså Cubars/Asperup/Jonsson, der satte accenterne, mens det måske i aften kan være kæden med Skärström som center og True og Karlström som wings, der presser gæsterne.

Frederikshavn har fået en brat opbremsning efter den stærke sæsonstart. Herning har besejret White Hawks med samlet 13-0 i de to indbyrdes møder, senest 6-0 i Frederikshavn.

Nordjyderne har dog tidligere vist stor offensiv styrke og får nu mulighed for at finde tilbage til den form, der gav syv sejre på stribe tidligere på sæsonen.

Får vi kæden med Karppinen, Ring og Skov i sving igen eller har Casper Stockfisch mikset kæderne efter den lidt pauvre indsats mod Herning senest?

Skader/karantæner: Gustav Green og Noah Samsøe manglede senest hos Herlev. Frederikshavn White Hawks var uden Lukas Parik, Jesper Bank Olesen, Mikkel David og Mikkel Jensen.

Kampstart: Se kampen fra kl. 18.55 på DirekteSport

Kommentator: Henrik Bauch

Det forventer vi: En tæt match med disciplin i højsædet. Herlev med puck, Frederikshavn med omstillinger. Det ligner en helt åben affære. 

Hold øje med: Christopher Frederiksen er gået lidt i stå efter en kanonstart, og kæden med ham, Schioldan og Halme skal også i sving igen. Hos Herlev synes Cubars at være på plads igen med sin målfarlighed. Er det nu han for alvor kommer i gang?

Historikken: Den første kamp mellem de to mandskaber var en tæt affære med en 2-1-sejr til Frederikshavn på hjemmebane. Det bliver formentlig helt tæt igen. 


OPTAKT: Rungsted Seier Capital-Sønderjyske 15 dommere skal ud i verden: Danske dommere klar til internationale opgaver