Kampstart 19:00 i Martinsen Arena

Herlig kulisse i Herlev i aften, hvor der er tæt på udsolgt her et par timer før kampstart.

Der er dog stadig i skrivende stund ståpladser tilbage, så er der er mulighed for at komme til sjællandsk brag. 

Hvis ikke, man når i hallen, kommenterer Henrik Bauch direkte på Metalligaen.tv.

Begge hold kommer fra tremåls-nederlag til Rungsted, Herlev tabte 0-3 i aftes, Rødovre 1-4 for to dage siden, og dermed er der altså muligheden for revanche til begge hold. 

Herlev fik ikke scoret mod Oscar Östlund i aftes, og var uskarpe, når chancerne bød sig, det samme gjaldt faktisk også Rødovre, da de mødte et pt. flyvende Rungsted-mandskab. 

Herlev er favoritter i aften, når vi kigger tilbage på de sæsonens tre matcher mellem de to hold. 

Historikken: Herlev har nemlig vundet de to første opgør i Martinsen Arena med 5-0 og 7-0 og tillige vundet 4-3 i Rødovre.

Metalligaen.tv: Har Henrik Bauch på plads i Martinsen Arena til at guide seerne igennem de 60 minutter. 

Det forventer vi: At Herlev forsøger at lynstarte som i de øvrige to opgør i Herlev, hvor Rødovre er blevet blæst ud af banen fra nærmest første minut. 

Hold øje med: Jere Henricksson, Rødovres nye finne, fik scoret i sin første kamp mod Rungsted - endda i første skift. Matthias Asperup plejer at være topmotiveret i kampene mod barndomsklubben. 

Statistikken: Herlev har snuppet ni point i de sidste fem kampe, mens Rødovre står med nederlag i hele 11 kampe på stribe. 

Skader/karantæner: Rødovre manglede senest Frank Gymer, Oliver Marklund og William Bundgaard, mens Herlev endnu ikke havde fået Jason Willms klar til kamp. Også Mikkel Skjellerup og Axel Lindström sad ude. 


Aalborg Pirates forlænger med Tobias Ladehoff frem til 2027 Odense slog tilbage og sejrede 4-1