Kampstart 19:30 i Kvik Hockey Arena

Efter en forfærdelig start har Herning fået styr over spillet og ikke mindst defensiven, der nu virker lige så stærk på isen, som den er på papiret. Blue Fox-har kun lukket tre mål ind i fire kampe, og midtjyderne var overlegne i den seneste kamp mod Rødovre, som helt enkelt blev ”malet ned” i Kvik Hockey Arena.

Selv uden Mads Christensen og Anders Poulsen var Herning overlegen i den kamp, og man skal ikke undervurdere de unge spillere i den nederste del af Hernings hierarki, der er med til at lægge tryk på modstanderen.

I aften er Herning med den gode form in mente også favorit, men får det næppe nemt mod et Esbjerg-hold, der stille og roligt er kommet op i gear og har vundet to smalle, men vigtige udesejre mod Odense og Rødovre. Det har sendt Esbjerg op på den lune side i tabellen og vestjyderne finder langsomt ind i rytmen og Jason Jaspers.

Powerplayspillet fungerer, og Brady Shaw er stærkt kørende i rollen som målscorer. Esbjerg skal nok give Herning en match i aften, men bliver udfordret hårdere end både i Odense og Rødovre. Stor ros til spillere som Bjerrum, Wejse og Søren Nielsen, der virkelig har båret godt i de seneste kampe.

Hold øje med: Esbjergs Brady Shaw er virkelig en målscorertype, der formår at stå de helt rigtige steder, hvilken han beviste både i Odense og i Rødovre. Han står over for en Simon Nielsen i Herning-målet, der blot har lukket tre mål ind i de sidste fire kampe.

Skader/karantæner: Herning havde senest Mads Christensen og Anders Poulsen ude, mens Esbjerg har stillet med fuldt hold – med få undtagelser – i hele sæsonen.

Historikken: Denne sæsons første opgør. Sidste: 3-3 i kampe og 9-9 i point. Mere tæt kunne det ikke blive.

Statistikken: Esbjerg er med Brady Shaw som afslutter herregiftige i powerplay, hvor over 36 procent er ligaens absolut bedste. Simon Nielsen har kun fået 19,8 skud imod sig pr. kamp og er beskyttet rigtig godt i de seneste fire kampe, hvor han kun har lukket tre mål ind.

Det forventer vi: Et Herning-hold, der trykker på mod Esbjerg, der ud fra stærk taktisk disciplin har hevet to udesejre hjem senest. Men spørgsmålet er, om vestjyderne kan holde til det ”tungere” og stærkere Herning-hold?


OPTAKT: SønderjyskE-Herlev Eagles OPTAKT: Frederikshavn White Hawks-Aalborg Pirates