Kampstart 19:00 i Kvik Hockey Arena

Det bliver noget af en svendeprøve for ørnene fra Herlev, der for øjeblikket er helt nede på sidstepladsen i denne sæsons fuldstændig uforudsigelige Metal Liga.

Turen går til Herning, hvor Blue Fox senest gennembankede Frederikshavn med hele 7-0. Det var uden sammenligning Hernings bedste kamp i sæsonen, og det har formentlig ikke været superbehageligt for Herlevs trænerteam at se videoen fra søndag.

Herning-træner Garth Murray konkluderede følgende til Sportherning.dk efter kampen: 

- Man må i hvert fald sige, at spillerne virkelig tog udfordringen på sig. De var klar fra start, og vi tog føringen. Vi formåede også at holde foden på speederen, og så var det stort set alle aspekter i spillet, der fungerede.

- Det begynder egentlig med defensiven. Når vi forsvarer godt, bliver det også nemmere at sætte vores angreb i system. Der bliver arbejdet rigtig godt uden puck, vi skygger modstanderne på den rigtige måde og gør det svært for dem at blive farlige. Alt i alt en kamp efter vores bog.

Herlev kan dog glæde sig over, at det lykkedes at spille en solid kamp i Frederikshavn fredag aften og kunne sagtens have fået point med hjem fra Vendsyssel.

I aften skal defensiven stå bedre end den har gjort tidligere i sæsonen, og målmandsspillet skal også løfte sig for Eagles.

Det forventer vi

Hold øje med: Victor Cubars fik hul på bylden mod Sønderjyske senest. Er det et tegn på at han er kommet i gang. En der er kommet i gang er i den grad Oskars Cibulskis, der ligefrem scorer og spiller offensivt for øjeblikket.

Statistikken: 11-11-11 - O'Neil, Poulsen og Bau står med 33 point i alt og er allerede nu begyndt at blande sig i kampen om at være årets bedste kæde.

Skader/karantæner: Herning Blue Fox: Ingen aktuelle fravær identificeret på seneste holdkort. Herlev Eagles: Marius Kring manglede senest.

Kampstart: Se kampen fra kl. 18.55 på DirekteSport

Kommentator: Michael Damsted


Rungsteds hjemmebane bliver til HeatSave Arena SKARPE SKUD: Se billederne fra kampen mellem Aalborg og Sønderjyske