Det var en lidt underlig kamp tirsdag aften i VinMedKant Arena i Odense, hvor de to hold krydsede klinger for første gang i sæsonen. Man sad efter første periode med en fornemmelse af, at Odense burde have ført med to-tre mål, men et par individuelle fejl og et par stærke solopræstationer hos Rungsted betød, at stillingen var 2-2.
Da først Rungsted kom i gang, var der ingen tvivl om, hvem der var stærkest, og det var ikke mindst udvisningerne, der blev dyre for Odense. Her stod Nichlas Hardt og Alex Wideman de rette steder og Rungsted-sejren endte med at være ganske ubesværet.
Det ligner også en vanskelig kamp for fynboerne i aften. Der skal være sket mirakler, hvis Mike Hammond er blevet klar og i det hele taget er Odense-truppen, der i forvejen ikke er ligaens bredeste, hårdt ramt af skader.
Det er svært at se, hvordan Bulldogs skal få point med hjem fra Bitcoin, men omvendt hentede et lige så svækket Odense-hold i sidste sæson en enkelt pind med hjem fra det sidste indbyrdes opgør på Nordsjælland.
Det synes oplagt, at Rungsted giver Frederik Dichow chancen i buret i aften. Han har hidtil ageret backup for Grubak, men fik dog et minuts penge tirsdag aften, da Grubak lige skulle ud til et sundhedstjek.
Hold øje med: Morten Jensen er virkelig stærkt spillende på Rungsteds blå linje og kunne sagtens aspirere til en chance på landsholdet. Hos Odense er Galansky virkelig nøglespillere i aftenens kamp. Det kræver en af de helt store kampe, hvis Odense skal have noget med hjem.
Historikken: Rungsted vandt altså 7-4 i tirsdag og tog 17 af 18 point mod Odense i sidste. Også statistisk set er Rungsted soleklar favorit.
Statistikken: Det var faktisk en ret afgørende faktor, at Rungsted kunne spille powerplay i tirsdagens opgør i modsætning til Odense. Og statistikkerne viser også, at Rungsted står over 35 procent i udnyttelse, næstbedst i ligaen, mens Odense er dårligst med 9,68 procent.
Skader/karantæner: Rungsted formentlig stadig uden Nihlstorp, Green og Russell, mens Odense tirsdag manglede Kamph, Bjerre Rasmussen, Mitchell og True. Dertil kom altså Mike Hammonds tidlige farvel.
Det forventer vi: At Rungsted agerer skarpere fra start end i tirsdag og det decimerede Odense-hold dermed får det svært. Det ligner en hjemmesejr.