Frederikshavn White Hawks skal have ny permanent målmand.
Det bliver næppe anderledes efter at tjekkiske Lukas Parik i går blev præsenteret i den tjekkiske klub Dukla Jihlava, der spiller i den næstbedste række.
Den traditionsrige klub glæder sig over at have den 193 centimeter lange målmand i truppen, og i samme øjemed kan Frederikshavn altså glæde sig over, at Adam Vay står for klubben i den kommende sæson.
Vay kom tidligt på sæsonen ind som afløser for en dengang ret usikker Parik, og tog Frederikshavn med storm.
Den ungarske landsholdsmålmand har været fremragende, og derfor er det logisk, at han fortsætter hos White Hawks.
Så mon ikke det snart offentliggøres, at Vay sammen med Marcus Bjørn kommer til at udgøre Frederikshavns målmandsteam i den kommende sæson?