Frederikshavn White Hawks fik et enkelt point med hjem fra Aalborg efter en indsats, der først kulminerede i tredje periode, hvor White Hawks fik godt fat i gæsterne.
Det var den nye canadier, Justin Shugg, der satte udligningen og scorede også i straffeslagene, og White Hawks-træner Jari Pasanen glædede sig i den grad over den måde, Shugg trådte ind i Metal Ligaen på.
Det sagde Pasanen til Nordjyske efter kampen.
- Han er en exceptionel spiller, og det viste han allerede i sin første kamp, og hans to mål var ren verdensklasse. Han har dog kun trænet med os i få dage, så selvfølgelig er han lidt rusten, og han bliver kun bedre herfra. Han bliver en meget vigtig spiller for os, sagde Pasanen efter kampen.
Shugg var sat i kæde med Nikolaj Krag Christensen og Sebastian Brinkman i sin debut for Frederikshavn og kommer fra et langt ophold i DEL med en afstikker til den finske Liiga, ligesom han også har spillet KHL for Dinamo Riga.