Esbjerg-profilen er tabt for Metal Ligaen

En af de stærkeste danske spillere i den forgangne sæson i Metal Ligaen, Esbjergs Phillip Schultz, skifter til Mora i HockeyAllsvenskan. 

Det skriver den svenske klub på sin hjemmeside, hvor Phillip Schultz præsenterer sine ambitioner således: 

- Jeg ser virkelig frem til at komme til Mora. Jeg har hørt vældig meget godt om klubben, og fulgte Mora en del i sidste sæson, hvilket gjorde det lettere at skrive kontrakt. Jeg forventer, at vi skal være med i toppen i den kommende sæson og så må vi se, hvor langt det kan bære, siger Schultz i forbindelse kontrakten.

Han lavede 52 point i 55 kampe for Esbjerg i den netop afsluttede sæson. 

- Jeg ser mig selv som en tovejsforward, som kan lide at spille fysisk. Jeg holder af at spille offensiv hockey og bidrage med mål og assister, men jeg kan også lide at arbejde i defensiv zone og hjælpe holdet der også, siger Schultz til Moras hjemmeside. 


Horak og Gooch rykker til Ljubljana VIDEO: JULIAN JAKOBSEN EFTER DM-FINALEN