Danske ishockeymålmænd, som debuterede på landsholdet med en shutout, kan tælles på én hånd. De første var John Hansen og Sandor ”Sonny” Neumann.
De to sidste i rækken er i disse dage nøglespillere i Metal Ligaens semifinaler. SønderjyskEs Patrick Galbraith, 35, og Aalborg Pirates’ George Sørensen, 25.
Og de fik, som læserne vil vide, en fornem start på playoff med storspil og sejre over henholdsvis Rungsted Seier Capital og Esbjerg Energy.
Nu er vi 14 år tilbage. I 2007. Jeg husker Patrick Galbraiths storspil på hjemmebanen i Vojens i 3-0 sejren over Norge. Mr. Zero fik det berømte blikskur til at syde af begejstring og blev kåret som kampens bedste spiller.
Syv år senere var jeg i Stavanger, og her var det George Sørensens tur til at holde tavlen ren.
Den 19-årige Herning-målmand var med i en fire nationers-turnering på afbud fra en skadet Patrick Galbraith og fik sin chance mod Frankrig.
Danmark vandt 4-0, og efter Georges clean sheet var ingen i tvivl om, at der lå en masse landskampe og ventede på ham. Indtil videre er det blevet til 44 og to VM-turneringer plus den vigtige rolle som tredjemand ved VM 2018 i Herning. Havde landsholdet ikke fået aflyst de seneste 25 planlagte landskampe på grund af coronahelvedet, var det helt andre cifre.
Også for førstemålmanden i Stavanger, Sebastian Dahm, gled det i olie. Han klarede alle tre straffeslag i 3-2 sejren over Norge. Dét med straffeslag er lidt af en dansk specialitet. På et tidspunkt havde landsholdet vundet ti straffeslagskonkurrencer i træk. Uden at have dokumentationen på plads tillod vi os at kalde det uofficiel verdensrekord.
Efter af have holdt nullet i den norske olieby sagde en beskeden George Sørensen:
”En fantastisk fornemmelse at debutere med en shutout. Jeg kom godt ind i kampen med nogle redninger, og holdet arbejdede stenhårdt og gjorde det nemt for mig. Før kampen var jeg nervøs, men det var en normal nervøsitet. Jeg glædede mig også.”
Den lille, tætte fighters præstation sættes i relief af, at han i det daglige er back-up for Lubos Pisar i Herning Blue Fox og kun havde spillet en enkelt kamp i Metal Ligaen inden landsholdsudtagelsen.
Jeg skrev fra Stavanger: ”Måske skal han væk fra Herning for at få sin chance. Som Frederik Andersen fik den, da han skiftede til Frederikshavn.”
I 2015 fulgte han i øvrigt i Frederiks fodspor og rejste nordpå til Frederikshavn. Derfra fortsatte turen til Almtuna og Södertälje i Allsvenskan, mens destinationen nu på anden sæson er Aalborg Pirates.
Landstræner Janne Karlsson havde stor ros til George Sørensen i Stavanger:
”Han er bevægelig og stærk og læser spillet godt. Jeg så ham også i U20-VM sidste år i Polen. Han fortsætter sin udvikling og er en spændende spiller.”
Patrick Galbraith debuterede på landsholdet i Vojens på den gamle bane, hvor hans far, 80’ernes bedste danske målmand George Galbraith, i mange år henrykkede de sønderjyske hockeyfans.
Galbraith junior blev i 2007 den 23. i rækken af danske landsholdsspillere, som er søn af en tidligere landsholdsspiller. De seneste 14 år er tallet vokset.
Patrick spillede 142 landskampe og var med i ti VM-turneringer. Efter VM i 2019 stoppede han på landsholdet for at koncentrere sig 100 procent om SønderjyskE i en farverig karriere, der har bragt ham vidt omkring.
”Der er mange højdepunkter at tænke tilbage på,” har Patrick Galbraith sagt.
”Den første landskamp glemmer man aldrig. Også min første VM-kamp mod Rusland i Quebec i 2008 og VM i 2010 i Köln står lysende klart for mig.”
Jeg tænker tilbage på en landskamp med Patricks far i Hull i det nordøstlige England i 1993. George fyldte den dag 39 år og fejrede fødselsdagen med en 4-1 sejr over den nyoprykkede A-nation Storbritannien. Danmarks første sejr over et hold fra VMs bedste kategori. En træningskamp, javist, men alligevel.
George havde hele dagen gået rundt med en fax i lommen fra Lisbeth og børnene Daniel på to og Patrick på syv. Patrick havde tegnet en målmand, der klarer i fin stil. Og det gjorde fødselaren. Endda så mange gange, at han blev kåret som bedste danske spiller og båret fra isen af backgiganterne Frederik Åkesson og Lars Oxholm på to stave.