Da jeg i 1995 så Herning Blue Fox blive danske mestre, var jeg ikke i tvivl om, at jeg havde set historiens stærkeste guldhold.
Der var Frits Nielsens ”Dream Team” og alle de andre.
Anført af ligaens to lysende stjerner, Petri Skriko og Todd Bjorkstrand, og med navne som Jouni Vento, Erkki Mäkelä, Mike Futa, Lars Pagh, Dan Jensen, Frederik Åkesson og Ronny Larsen (årets danske spiller) - for i flæng at nævne en håndfuld andre klassespillere i sæsonens midtjyske Holiday On Ice-show - kørte den velsmurte Blue Fox-maskine gennem turneringen med kun to nederlag i 43 kampe (Esbjerg og Frederikshavn i grundserien).
Opskriften var enkel: Man tager det bedste af dansk ishockey, et pift nordamerikansk fightingspirit og hockeykultur og et kraftigt skud finsk sisu.
Ingredienserne mixes sammen af succestræner Frits Nielsen til en hårdtslående cocktail. Og hokus pokus.
I finalen var Esbjerg statister og blev bombet i sænk med 7-1, 6-1 og 9-2.
Todd Bjorkstrand blev turneringens topscorer med 121 point (64 mål og 57 assist) foran Petri Skriko 102 point (45 mål og 57 assist). Bedste dansker var Ronny Larsen med 76 point (34 mål og 42 assist).
Ronny fik denne kommentar fra Frits Nielsen:
”Træning er ikke hans stærkeste side, men han har unikke offensive og tekniske kvaliteter.”
Få spillere på dansk is kan trylle med en stav og en puck som det nordjyske legebarn.
”Det er sjovt at lave det uventede og narre forsvaret. Sommetider overrasker jeg også mig selv. Haha. Min svaghed? Den defensive indstilling. Men hva’. Preben Elkjær var heller ikke meget for at løbe med hjem,” ler Ronny.
I de tre kampe i finaleserien brillerede Todd Bjorkstrand med syv mål og fire assist og Petri Skriko med fem mål og fire assist.
Af ishockeyjournalisterne blev Petri Skriko kåret som årets udenlandske spiller.
”Jeg er stolt over æren, men havde jeg været journalist, havde jeg stemt på Todd,” sagde Vancouver Canucks tidligere topscorer og tidligere OL-, VM- og Canada Cup-deltager for Finland.
I 1994 søgte Todd Bjorkstrand dansk statsborgerskab, men fortrød i sidste øjeblik efter en følelsesmæssigt hård fight. Selv om det fristede at spille på det danske VM-hold, vedblev han at være en stolt og patriotisk amerikaner.
2. november 1994 debuterede 32-årige Todd på det danske landshold i en venskabskamp mod Frankrig i Hørsholm Skøjtehal. I den type kampe fastsætter DIU selv reglerne. Efter samme koncept spillede Frederikshavns canadier Craig Chapman og den danskfødte svensker Ivan Hansen henholdsvis ti og syv venskabslandskampe i slutningen af 80’erne, selv om de aldrig fik dansk pas.
Den første importerede ishockeyspiller, der skiftede nationalitet og kom til VM, var Vojens’ legendariske målmand George Galbraith, i midten af 80’erne. Senere kom Dan Jensen til.
Todd Bjorkstrand, der blev hentet til Herning af Frits Nielsen i 1988 og er én af de største succeshistorier i dansk ishockey nogensinde, nåede at spille to officielle og to uofficielle kampe med løven på brystet. Han scorede i dem alle.
I debuten mod A-nationen Frankrig måtte Todd & co. se sig slået 2-8, så det var ikke lige det gensyn, Dan Hobér havde ønsket sig i sit comeback som landstræner efter 18 år. I min artikel i B.T. skrev jeg:
”Todd Bjorkstrand arbejdede utrætteligt i Danmarks bedste kæde med Søren True og Ronny Larsen og fik belønning med et mål og en assist. Og han var den eneste på holdet, Dan Hobér fandt anledning til at fremhæve.”
Desværre for dansk ishockey trak en hårdt presset Todd Bjorkstrand sin ansøgning om dansk statsborgerskab tilbage. Han ville så gerne gøre alle tilfredse, men inderst inde vidste han, at den proces, han var i gang med, var forkert. Han var amerikaner, og det ville han blive ved at være.
”Det var en af mine bedste beslutninger at beholde mit amerikanske statsborgerskab. Jeg kan ikke forstå, at jeg var så tæt på at skifte,” sagde han senere.
Todd Bjorkstrand er i dag cheftræner i Stavanger Oilers, hvor hans mandskab i denne sæson var storfavorit til at vinde mesterskabet, inden sæsonen blev afbrudt af Coronakrisen.