Stor opbakning til traditionsklubben på Vestegnen

Rødovre har i den grad fået at vide, at klubbens fans og støtter er klar til at sige "ja tak" i en vanskelig periode. 

Mighty Bulls lancerede som den første klub støttebilletter, og resultatet af kampagnen, der blev afsluttet fredag aften, var vel næsten overvældende for ledelsen i Rødovre.

I hvert fald udtrykker direktør Bjørn Sørensen stor glæde på klubbens hjemmeside. 

- Vi er meget, meget glade for den støtte, der er kommet ind til klubben her i den her svære tid, som det er for os alle. Det været overvældende både med støtten, men også alle de kommentarer og den opbakning, som vi har fået med. Fællesskabet omkring Rødovre Mighty Bulls er virkelig stort og stærkt, og vi kan bare sige ydmygt tak til alle, der har støttet op om os, fortæller han.

- Det var en meget trist formiddag den fredag, hvor vi fik af vide, at aftenens kamp mod Aalborg skulle være uden tilskuere, og det var en meget tom fornemmelse at være i arenaen til selve kampen. At billetsalget til kampen faktisk så rigtig flot ud, gjorde det bare endnu mere trist, for der er jo ikke noget bedre end en feststemt arena med en masse fans til at bakke holdet op, lyder det fra Bjørn Sørensen. 

- Da vi så kom længere hen og hele slutspillet blev aflyst, så fik vi – ikke bare i Rødovre, men også i alle andre klubber – en stor klump i maven. Det har været et utroligt hårdt slag for hele ishockeyen og sporten i Danmark, men det ser heldigvis ud til, at alle i Metal Ligaen klarer skærene og er klar til næste sæson, lyder det.


Frederikshavn ramte de 1800 støttebilletter RETRO: "DEN LILLA FARE FRA BRØNDBY" forsvandt hurtigt igen