Robert Gertsen er fortid i selskabet bag Rungsted Seier Capital

Det er blevet et farvel til endnu en direktør i Metal Ligaen, og det må være en slags rekord, at tre ud af ni direktører i den bedste danske ishockeyliga nu har sluppet tøjlerne - eller, hvordan omstændighederne nu har været - efter blot få måneder af sæson.

Sent fredag aften kom Rungsted ud med følgende pressemeddelelse:

"Rungsted Ishockey ApS kan oplyse, at direktør Robert Gertsen har valgt at opsige sin stilling som direktør i klubben.

Robert Gertsen fortsætter i stillingen i sin opsigelsesperiode og vil i den kommende periode medvirke til en ordentlig overdragelse af klubbens forhold.

Kapitalejerne vil i den kommende tid have fokus på at sikre kontinuitet i den daglige drift og skabe det bedst mulige grundlag for klubbens videre udvikling.

Der vil senere blive orienteret om den fremtidige organisering af ledelsen.

Rungsted Ishockey ApS takker Robert Gertsen for samarbejdet og ønsker ham alt godt fremover."


OPTAKT: Sønderjyske-Herlev Eagles KAMPEN KORT: Rungsted og Aalborg som forvandlet