Rungsted katapulterede sig fra bund til top i Metal Ligaen i løbet af en fremragende oktober, hvor de forsvarende mestre vandt syv af otte kampe i Metal Ligaen. Det var på stærk offensiv hockey, og det hele blev anført af kaptajnen Marcus Olsson. Han leverede både point og ikke mindst hårdt, eksemplarisk arbejde.
En foregangsmand for holdkammeraterne, der inden kampen mod Herlev fik overrakt prisen som TISSOT månedens spiller af Hørsholms borgmester Morten Slotved.
Den officielle begrundelse lød således:
"Rungsted Seier Capitals oktober måned var en stor optur. Rungsted vandt i oktober syv af otte kampe og gik fra en bundplacering til igen at være tophold i Metal Ligaen. Marcus Olsson var toneangivende i hele opturen med en forbilledlig arbejdsindsats og nøgleaktioner - både i fem mod fem, powerplay og boxplay og såmænd også i straffeslagskonkurrencerne. Han leverede i oktober fem mål og fire assister og beviser igen og igen, at han er en af Metal Ligaens bedste allround-spillere. Derfor har Metalligaen.dk's redaktion kåret ham til TISSOT månedens spiller for oktober måned."