Marseille bliver den nye station i amerikanerens karriere

Marseille er noget, man i sportshenseende oftest forbinder med fodbold, men de seneste sæsoner har byen også haft et ganske habilt ishockeyhold i den bedste franske række. I fjor tabte Marseille 3-4 i kampe i kvartfinalen mod de senere finalister fra Bordeaux. 

Hvorfor vi nævner Marseille på Metal Ligaens hjemmeside?

Jo, en af de mere "stabile" imports fra den danske liga rykker nemlig til den franske klub. 

Matt Salhany skal til Marseille i den kommende sæson efter fire sæsoner i Danmark.

Den lille - næsten altid smilende - fighter, nåede at spille to sæsoner hos SønderjyskE og to sæsoner hos Aalborg, og havde altså fornøjelsen af at tage en enkelt guldhjelm med videre i sin færd.

Nu skal han forsøge at vinde guld i Frankrig. Matt Salhany nåede i alt 142 kampe i Danmark med en pæn produktion på 120 point til følge. 


Phillip Schultz fortsætter hos Esbjerg Energy i den kommende sæson TO ÅR MERE TIL NIKOLAJ KRAG hos SønderjyskE