Angriberen fortsætter hos fynboerne, skriver Bulldogs i en pressemeddelelse

Sebastian Ehlers har allerede spillet fire sæsoner i Odense Bulldogs, som vel kulminerende i 2019/20-sæsonen, hvor han med i et glimrende grundspil stod for 28 point i form otte mål og 20 assister. I denne sæson har det været så som så med succesen, for Ehlers har endnu ikke "fundet garnet" og leveret otte point - alle i form af assister. Det får dog ikke fynboerne til at ryste på hånden i forlængelsen med den efterhånden stabile arbejdskraft.

Ehlers har skrevet under for de kommende to sæsoner.

- Vi er glade for at kunne præsentere en toårig kontraktforlængelse med Sebastian Ehlers. Sebastian er en rutineret og stærk spiller på banen med taktisk stor forståelse og overblik, men også i omklædningsrummet, hvor Sebastians personlighed spiller en stor rolle. Vi skal sikre stabilitet omkring truppen med de rette spillere, og netop denne filosofi er Sebastian en del af, siger administrerende direktør hos fynboerne, Ole Nielsen. 

Sebastian Ehlers glæder sig over forlængelsen og ser frem til at bidrage til den positive udvikling i Odense Bulldogs. 

- Jeg er rigtig glad for at have forlænget min kontrakt med Odense Bulldogs. Min familie og jeg har boet her i snart 4 år og vi har elsket hvert minut. Så da muligheden kom for at få lov til at blive, skulle vi ikke tænke længe over det. Klubben har været igennem en hård periode i den tid, hvor jeg har været her, men jeg er meget positiv over udviklingen, der er sket over de sidste par måneder og jeg glæder mig til at være en del af den fremtid, som Odense Bulldogs går i møde.

- Desuden vil jeg gerne takke både fans, medspillere, ledere og alle omkring holdet, for at have gjort mine snart fire år i Odense, til en sand fornøjelse for både min familie og jeg. I er en stor del af denne beslutning.


Overlegen 4-3-sejr til SønderjyskE mod Rungsted MATHIAS BAU UDE FOR SÆSONEN: Herning regner ikke med topscoreren