SønderjyskE spiller i aften for første gange hjemme siden afslutningen af sidste sæsons grundspil. En stor aften for de 500 ishockeyglade folk - spillere og ledere inklusive - der kommer ind i Frøs Arena i aften.
Her kan de se et hjemmehold, der mangler den skadede trio Anders Biel, Victor Rollin Carlsson og Mike Little.
SønderjyskE med 5-6 efter straffeslag mod Herning tirsdag aften.
- Den første testkamp er altid vanskelig. Tempoet er meget højere end til træning, og timingen er aldrig helt på plads. Det kostede mange fejl, som vi ikke plejer at lave - og det kostede mål til Herning. Vi kunne også tage mange gode ting med fra kampen. Det er meget positivt, at vi fik produceret mange chancer og scorede nogle mål.
- Kampene mod Herning i sidste sæson endte oftest med få mål. Det ser ud til, at vi i den her sæson producerer mere offensivt, men jeg vil trods alt hellere vinde end at producere mange aktioner i offensiven, konkluderede Mario Simioni.
Aalborg var i Odense søndag i en light-udgave uden blandt andre Julian Jakobsen og Thomas Spelling. Alligevel kunne nordjyderne relativt problemfrit spadsere en 5-1-sejr hjem. Også et par af importspillerne sad ude i Odense, så spørgsmålet er selvfølgelig, hvad Pirates stiller med i aften.