Veteranen vil fighte mod Fecers om spilletid

George Sørensen er tilbage ved rødderne.

Efter en epoke i Aalborg og en tidlig tur i karrieren i Frederikshavn og svenske Almtuna og Södertälje, er Sørensen nu vendt tilbage til det sted, hvor han voksede op: Nemlig i Herning.

Her skal han i den kommende sæson spille for Herning Blue Fox, der i fjor havde en suverænt kørende Janis Fecers på holdet.

Den unge lette tog pladsen som førstemålmand fra Mathias Seldrup og fortsatte direkte ind som vindende målmand i slutspillet og DM-finalerne.

Nu får Fecers ny makker i George Sørensen, og Sørensen har ikke tænkt sig at læne sig tilbage i kampen om spilletid.

- Det er da fedt, at vi er to målmænd, der begge vil gøre, hvad vi kan for at overbevise træneren om, at det er mig, der skal spille. Det er sådan, man bliver bedre. Selv om vi er konkurrenter til spilletiden, så er jeg ikke i tvivl om, at Janis og jeg nok skal få et stærkt samarbejde, siger George Sørensen til Sportherning.dk.

Sørensen er efterhånden blevet 31 år, og har formentlig flere gode sæsoner i sig. Nu gælder det altså CHL og Metal Liga med Herning, der møder Sønderjyske på tirsdag 11. august i sæsonens første træningskamp. 


Herlev-chef: Hellnemo minder om en "yngre" Zetterquist