Hedder de kommende Herlev-svenskere Åkesson og Edström?

Han har spillet hele sin karriere for Troja-Ljungby og trænger til at prøve noget nyt.

Derfor er det sikkert og vist, at Mattias Åkesson (31) forlader sin moderklub og rykker til udlandet. Det skriver Hockeynews.se, der har talt med den rutinerede forward, der har hundredevis af kampe i Allsvenskan og Division I på sit cv. I den seneste sæson blev han topscorer for Troja-Ljungby med 41 point i 40 grundseriekampe og er regnet som en af de stærkere aktører i det tredjebedste svenske ishockeyniveau. 

Nu linkes han af sitet Hockeynews.se, der har fået oplysningerne via minhockey.se - som dækker Troja/Ljungby tæt - med Herlev Eagles og Åkesson kunne sagtens ligne et klassisk "Patric Wener-indkøb".

- Jeg har været i Troja længe og kender Hockeyettan ud og ind. Jeg havde en vældig god sæson i fjor, og der dukkede masser af interesse op fra udlandet. Jeg fornemmede at det var sidste chance for at teste noget nyt, siger Mattias Åkesson till HockeyNews.se.

Også Troja-Ljungbys vel nok bedste back linkes med Herlev frem mod den kommende sæson. 

Kun fire backer i hele Hockeyettans grundserie lavede flere point end Alexander Edström, der satte 31 point i 40 kampe i sidste sæson. Edström er også "Troja-mand" og har været det i mange sæson - dog med afstikkere til andre klubber på samme niveau. Han har spillet ni sæsoner i Division I og fire sæsoner i Allsvenskan, og skulle altså ligeledes være på vej til Herlev. 

Passer oplysningerne, så passer profilerne i hvert fald glimrende på Herlev Eagles-arketyper under Wener. Lad os se, hvad der sker, når de kommende uger skrider frem. 

 


Sæsonens første kamp er spillet: Schweiz U20 slog Tyskland 8-4 RETRO: Ni kom for sent: Smidt hjem fra VM