Den sønderjyske veteran håber på en overraskelse i den første kamp mod det stærke hold fra Schweiz

Et af sæsonens første højdepunkter er Champions Hockey League-kampene, hvor Aalborg og SønderjyskE optræder mod europæiske tophold. Det sker i begyndelsen af oktober, hvor begge danske mandskaber har hjemmebane mod Kärpät Oulu (Aalborg) og ZSC Lions (SønderjyskE). 

For sønderjydernes vedkommende en yderst vanskelig opgave mod holdet fra Zürich, der førte grundspillet i Schweiz med stor margin, da sæsonen blev afsluttet før tid.

- En hård lodtrækning, men vi vidste, at ethvert hold vi trak, ville være en svær modstander, siger SønderjyskE's veteran Steffen Frank i et interview med Champions Hockey Leagues hjemmeside. 

- Det er en stor oplevelse at skulle møde et hold som Zürich, som er et af Europas bedste mandskaber overhovedet. De er favoritter, det ved både de og os. Men i hockey kan alting ske, og vi har først vist i den her turnering, at vi kan skabe overraskelser, hvis holder sammen og gør de rette ting, siger Steffen Frank, der har været med til at drille flere store klubber i løbet af CHL-historien. 

- Selvfølgelig har vi brug for lidt held og medvind, men kan vi lave et godt resultat i den første kamp, så ved man aldrig, hvad der sker i kamp to, siger Steffen Frank. 

 

 


OFFICIELT: TIM DALY ER TILBAGE I RUNGSTED-trøjen Bliver det "bar' Daly" for Rungsted igen efter sommerferien?