Sønderjyske kæmpede sig til tre point mod Rungsted søndag eftermiddag.
Det var ikke mindst på 10 gyldne sekunder i tredje periode, men også på en stærk fight af den unge garde.
Oveni skaderne til Jarid Lukosevicius og Vaclav Karabecek, var både Alexander Ytterell og Marcus Almquist hjemme under dynen med sygdom. I anden periode udgik Raimonds Vitolins og derfor var der ikke mange spillere tilbage hos sønderjyderrne.
- Pludselig manglede der mange spillere, men jeg tager hatten af for den store indsats fra vores unge spillere, siger Sønderjyskes assisterende træner Lars Foder til Der Nordschleswiger.
- Andreas Kløve viste prøver på sit talent, men William Uhre arbejdede også hårdt og scorede desuden et mål, lød det fra Foder.
- Det var virkelig en holdindsats, men vi skal stadig bruge for mange muligheder, før vi får scoret, sagde Lars Foder.
Sønderjyske spiller allerede onsdag aften i Herlev mod Eagles.